Hvad er værktøjer til Business Intelligence (BI-værktøjer)?

Værktøjer til Business Intelligence (BI-værktøjer) er typer af programsoftware, der samler og behandler store mængder ustrukturerede data fra interne og eksterne systemer, herunder bøger, tidsskrifter, dokumenter, patientjournaler, billeder, filer, e-mail, video og andre forretningskilder. Selvom de ikke er ligeså fleksible som værktøjer til virksomhedsanalyse, formår BI-værktøjer at akkumulere data til at finde oplysninger hovedsageligt gennem forespørgsler. Disse værktøjer gør det også muligt at forberede data til analyse, så du kan oprette rapporter, dashboards og datavisualiseringer. Resultaterne giver både ansatte og ledere evnen til at fremskynde og forbedre beslutningstagning, øge driftseffektivitet, påpege nye indtægtspotentialer, identificere markedstendenser, rapportere ægte KPI'er og identificere nye forretningsmuligheder.

Værktøjer til Business Intelligence bruges ofte til mere direkte forespørgsler og rapportering af virksomhedsdata, og de kan kombinere en lang række af programmer til dataanalyse, herunder ad hoc-analyse og forespørgsler, enterpriserapportering, OLAP (Online Analytical Processing), mobil BI, realtids-BI, operativ BI, cloudmiljø og software som en BI-tjeneste, åben kilde-BI, samarbejds-BI og placeringsintelligens. De kan også indbefatte visualiseringssoftware til at designe diagrammer med samt værktøjer til at bygge BI-dashboards og KPI'er (Business Performance Scorecards) med, der viser forretningsmæssige målepunkter og KPI'er med henblik på at puste liv i virksomhedsdata vha. visualiseringer, der er nemme at forstå.