Microsoft Azure

Se, hvad der er muligt med åben kildekode i skyen. Lær fra community-ledere om app-platforme, beholdere, DevOps og mere.

Microsoft Azure åben kildekodestrategi og partnerskaber

Der har aldrig været et bedre tidspunkt end nu for software i åben kildekode og internetforummer! Microsoft er engageret i teknologier i åben kildekode, og vores egen John Gossman åbner det allerførste Azure OpenDev-arrangement med at dele Microsofts rejse i en verden af åben kildekode samt vores tilgangsvinkel i form af de fire hjørnesten: aktivering, integrering, udgivelse og bidrag. John vil også fortælle om, hvordan Microsoft arbejder sammen med organisationer som Linux Foundation og Cloud Foundry Foundation.

John Gossman

John Gossman

Lead Architect, Microsoft Azure

John er chefarkitekt på Microsoft Azure, hvor han står i spidsen for teknisk strategi og partnerskaber for Linux og teknologier med åben kildekode. Han har styret forhold med selskaber såsom Red Hat, Docker, Mesosphere, Canonical, Chef og Pupped og sidder i bestyrelsen for Linux Foundation. John er også medforfatter af Microsoft REST API-retningslinjerne. Tidligere var John arkitekt på XAML-produkter, herunder Windows Presentation Foundation, Silverlight og Expression Blend, hvor han populariserede Model-View-ViewModel-mønstret. John kom til Microsoft som led i opkøbet af Visio.

@gossmanster

Docker og Azure til udvikling af hybridprogrammer

Din organisation beder dig om at levere en app, der er afhængig af eksisterende kode og data, og samtidig kan skaleres op eller ned, alt efter kundens krav. Hvad skal du gøre? I denne tale fremhæves to use cases, hvor Docker og Microsoft samarbejder om at hjælpe brugere med at oprette og udrulle hybridapps, der spænder over det lokale miljø og Azure.

Den første use case demonstrerer, hvordan du opretter en ny Java Linux-app på din laptop og udruller den uændret til Azure ved hjælp af Docker Cloud og Docker Community Edition til Azure Container Service. Den anden viser, hvordan du placerer et eksisterende program i en objektbeholder uden at ændre kildekoden og udruller den app, der er placeret i objektbeholderen, til Azure ved hjælp af Docker Enterprise Edition.

Du får indblik i de bedste fremgangsmåder for hybridapps, virkningen af disse apps på virksomheden, og hvilke relevante værktøjer der findes i Docker og Microsoft.

Scott Johnston

Scott Johnston

Chief Operating Officer, Docker

Scott, der er Chief Operating Officer hos Docker, har mere end 25 års erfaring fra branchen med sig, lige fra softwareudvikling og produktmarketing til it-drift og venturekapital. Scott var tidligere Vice President of Marketing, Product Management, and Strategy hos Puppet Labs. Før Puppet Labs arbejdede Scott inden for ledelse og drift af produktion, teknik, forretningsudvikling og marketing for nogle af branchens mest banebrydende firmaer, herunder Netscape, Loudcloud (moderselskab for Opsware), Cisco og Sun Microsystems. Scott har gået på Stanford University og har en BS and MS i elektroteknik, en MS som ingeniør i produktionssystemer og en MBA.

@scottcjohnston

Orkestrering af beholdere i stor skala med Kubernetes på Azure

Azure giver adgang til en næsten uendelig kapacitet, og udfordringen ligger i at udnytte denne kapacitet effektivt. Mark viser, hvordan modeldrevne handlinger for Kubernetes gør integratorer eller kunder i stand til selv at konfigurere komplekse topologier for scale-out-software på Azure, der uden problemer udvikler sig fra udviklervenlige fodaftryk til omfattende lettilgængelige produktionsarkitekturer.

Mark Shuttleworth

Mark Shuttleworth

Grundlægger af Ubuntu og Canonical

Mark er grundlægger af Ubuntu og Canonical, hvor han er chef for produktdesign. Mark grundlagde Thawte, et internethandels-sikkerhedsfirma i 1996, mens han studerede økonomi og IT på universitetet i Cape Town. I 2000 grundlagde han HBD, et investeringsfirma, og skabte Shuttleworth Foundation for at finansiere innovative ledere i samfundet med en kombination af stipendier og investeringer. I 2002 fløj han til den internationale rumstation som medlem af besætningen på Soyuz-mission TM34, efter et års træning i Stjernebyen, Rusland. Efter at have kørt en kampagne for at fremme kode, videnskab og matematik til vordende astronauter og andre ambitiøse mennesker på skoler i Sydafrika begyndte han at arbejde med Ubuntu. I dag bor han i den smukke Mallards botaniske have på Isle of Man, sammen med den lige så smukke Claire, 18 ænder og til tider et omstrejfende får.

@sabdfl

Alle morgendagens parter: Moderne virksomhed Java med Microsoft Azure og Pivotal Cloud Foundry

Med kunder, der omfatter Ford, GE, Allstate og Comcast, er Pivotals ry som det hurtigst voksende selskab inden for åben kildekode-software velfortjent. Java Spring-framework, Spring Boot til mikrotjenester, Spring Cloud Services (der bygger på Netflix-teknologi), og Cloud Foundry er nogle af Pivotals projekter med åben kildekode, som oplever hurtig implementering af virksomheder på Azure. I denne lektion hører du, hvordan Pivotal hjælper store organisationer med at omdanne deres virksomhed ved at implementere mønstre udviklet til cloudmiljøet med moderne Java-programmer på Pivotal Cloud Foundry, der leveres af Azure. Du hører også fra den fælles kunde Mastercard om, hvordan de har revolutioneret deres softwarefunktioner med assistance fra Pivotal og Microsoft.

Joshua McKenty

Joshua McKenty

Head of Global Ecosystem Engineering, Pivotal

Joshua, som er entreprenør og teknolog, er chef for Global Ecosystem Engineering hos Pivotal. Joshua arbejder med Fortune 100-kunder, der søger overflytning til en arkitektur udviklet til et cloudmiljø, og kommer sammen med Pivotals Cloud Foundry-team med nye elementer og funktionalitet til produkter, som bygger på Cloud Foundry, branchestandarden for virksomhedsplatforme til cloudalderen. Joshua, der har modtaget et antal amerikanske priser, bl.a. fra San Francisco Business Times 40 Under 40 og NASA Ames Honor Award, har været hovedansvarlig for at definere og bringe løsninger med cloudplatforme på markedet. Han var med til at starte OpenStack, den ultimative åbne cloudløsning til infrastruktur som en service, og Piston Cloud Computing, der leverer private cloudløsninger baseret på OpenStack til marquee-virksomheder på tværs af brancherne. Joshua har som stiftende chefarkitekt stået i spidsen for udviklingen af NASA Nebula, den amerikanske regerings første computerplatform i cloudmiljøet.

@jmckenty

Red Hat og Microsoft: Din teknologi, din platform, din måde

Siden den historiske annoncering i 2015 har Red Hat og Microsoft arbejdet sammen for at give kunderne frihed og fleksibilitet i valget af deres teknologiløsninger. Et af de vigtigste samarbejdsområder har været i forbindelse med objektbeholderteknologi: udvikling, orkestrering, administration og hosting af en robust platform til objektbeholdere i virksomhedsklassen.

Vi taler om og demonstrerer den brede vifte af løsninger, som Red Hat og Microsoft nu kan tilbyde udviklere. Vi har dig dækket ind med Red Hat OpenShift Container Platform, der kører på Azure, lige fra udvikling af Microsoft .NET-programmer til Java. Vi fortæller om fordelene ved at køre OpenShift Container Platform på Azure, og hvordan digital transformation og indføring af mikrotjenester hjælper med at nedsætte designtiden for builds og øger udviklerproduktiviteten.

Nicholas Gerasimatos

Nicholas Gerasimatos

Technical Cloud Evangelist, Red Hat

Som Technical Cloud Evangelist hos Red Hat arbejder Nicholas med Microsoft Azure, en certificeret udbyder af cloud-tjenester, med at designe builds og integrere Red Hat-produkttilbud i Azure-porteføljen. Dette omfatter datacentre, virksomhedsområder og "route-to-market". Han arbejder også tæt samme med virksomhedskunder for at hjælpe dem med at implementere, oprette og udrulle offentlige og hybride cloud-løsninger. I samarbejde med Red Hat-allianceteams hjælper han med at forme teknologiporteføljerne for Red Hat Enterprise Linux, OpenShift Container Platform, CloudForms, Ansible Tower, Software Defined Storage og JBoss Middleware.

@TheRedHatCloud

Oprettelse af platformagnostiske programpakker med Habitat

En af drømmene inden for udvikling er at oprette en softwarepakke én gang – og udrulle den hvor som helst. Når man se på de aktuelle projekter, der er baseret på åben kildekode, er denne drøm tættere på at gå i opfyldelse end nogensinde. Hør denne tale for at få mere at vide om, hvordan du kan oprette softwarepakker, der kan køre (næsten) hvor som helst, med Habitat. Du kan se, hvordan det samme program kan køres uden operativsystem, på en virtuel maskine, eller i en objektbeholder – hvor alt det, der er brug for til at automatisere det pågældende program, er indbygget i selve pakken. Få også indblik i, hvordan du opretter og udruller disse intelligente pakker, der selv kan organiserer sig i toplogier, uden at der er behov for en central orchestrator. Se, hvordan drømmen om platformagnostik og selvorganiserende pakker er gået i opfyldelse i dag, og hvordan den vil udvikle sig fremover.

Nell Shamrell-Harrington

Nell Shamrell-Harrington

Senior Software Development Engineer, Chef

Nell er ansvarlig for vedligeholdelsen af produkterne Supermarket og Habitat, der er baseret på åben kildekode. Hun er også med i rådgivningsgruppen for University of Washington-certifikater i Ruby-programmering og DevOps. Hun er specialist i Chef, Ruby, Rails, Regex, Rust og testdrevet udvikling og har holdt taler om disse emner over hele verden. Før hun begyndte at arbejde med softwareudvikling, har hun studeret og arbejdet inden for teaterområdet.

@nellshamrell

Værktøjer til udvikling og udrulning af programmer på Kubernetes

Kubernetes-projektet med åben kildekode har fået en masse opmærksomhed i de seneste år og har forbedret operatøroplevelsen. Det er dog til tider uklart, hvor og hvornår udviklere bør inddrages i dette spændende område. I denne tale fokuseres der på udvikleroplevelsen for Kubernetes med vægten lagt på specifikke værktøjer, du kan bruge – som Helm, der er pakkestyring for Kubernetes, og Draft, som er et værktøj, udviklere kan bruge til at strømline placeringen af elementer i objektbeholdere og pakningen af et program til Kubernetes.

Gabe Monroy
Michelle Noorali

Gabe Monroy

Lead Program Manager, Microsoft Azure, og tidligere Chief Technology Officer hos Deis

Gabe er Lead Program Manager for Containers på Microsoft Azure. Gabe var medstifter og Chief Technology Officer hos Deis, der blev opkøbt af Microsoft i 2017. Som en af de første bidragydere til Docker og Kubernetes har Gabe dybtgående erfaring med objektbeholdere i produktion og rådgiver ofte organisationer om PaaS, distribuerede systemer og arkitekturer, der er udviklet til cloud-miljøet. Gabe taler jævnligt ved branchearrangementer, herunder KubeCon, DockerCon, CoreOS Fest, GlueCon, QCon og Microsoft Build.

@gabrtv

Michelle Noorali

Senior Software Engineer, Microsoft Azure, og vigtigste vedligeholder af Projektet Kubernetes Helm

Michelle er seniorsoftwareingeniør for Microsoft Azure og en af de ansvarlige for vedligeholdelse af Kubernetes Helm-projektet. Hun er en af lederne af SIG-Apps, som er en specialinteressegruppe, der kører og administrerer programmer og arbejdsbelastninger på Kubernetes.

@michellenoorali

Lektioner fra Skype i overførsel og administration af Linux-infrastruktur i stor målestok på Azure IaaS

Denne session fokuserer på overførsel af store Linux-arbejdsbelastninger for Skype til Azure IaaS. Du får indsigt i problemerne og løsningerne i forbindelse med alt, lige fra udrulning og opsætning til programrettelse og overvågning, samt de generelle ting, vi har fundet ud af i årenes løb.

Kaspars Mickevics

Kaspars Mickevics

Senior Engineering Manager, Skype

Kaspars' første erfaring med Linux fandt sted i sommeren 2000, og siden da har det har været hans passion. Siden da har han arbejdet som freelancer med at konfigurere servere for små virksomheder og i et datacenter, hvor han har lært alt om datacenterinfrastruktur. I de seneste år har Kaspars været ansvarlig for kørsel af Skype-kernetjenester. Han leder et team af Linux-serviceteknikere, der står i spidsen for alt Linux-relateret, herunder administration, overvågning, sikkerhed og overholdelse af angivne standarder. Uanset hvad du kan komme i tanker om, har Kaspars og hans team sandsynligvis allerede gjort det, når det gælder Linus.

Praktiske demonstrationer

Følg med på rejsen med en Java og Node.js-app fra en udviklers bærbare computer til udrulning på cloudniveau. Se disse videoer, og gennemgå demoerne på egen hånd.

Java: Spring Boot på Azure Web Apps

Installation af en Spring Boot-app til Azure

Se, når Joe Binder, Principal Product Manager for Microsoft Azure, viser, hvor let der er at udrulle en Java Spring Boot-app til Azure. Ved hjælp af IntelliJ og Azure CLI 2.0 tager Joe en eksisterende Spring Boot-app, omdanner den til en container, og udruller den hurtigt til Azure Web Apps på Linux samt Kubernetes på Azure Container Services.

Node.js: MEAN apps på Azure

Installation af en MEAN-app på Azure

Matt Hernandez, Senior Program Manager for Microsoft Azure, udruller en prøve på MEAN-programmet til Azure Web Apps på Linux, og præsenterer den fulde udvikleroplevelse med Visual Studio Code og Azure CLI 2.0. Matt viser også, hvordan du lagrer appens data i Cosmos DB, en erstatning for MongoDB, hvortil den opretholder fuld kompatibilitet mellem protokoller.

Er du klar til at komme i gang?

Tilmeld dig, og få $200 i Azure-kreditter. Fuld adgang til at udforske alle de tjenester, du vil.